Er der brug for a-kasser

- Pyha, så meget travlhed på jobbet har jeg nu aldrig oplevet før, bemærkede en af mine bekendte, da vi forleden mødtes tilfældigt på gaden. Han er ansat som sagsbehandler i en A-kasse, og hans store travlhed hænger selvfølgelig sammen med den stigende ledighed, der er en direkte følge af den finanskrise, som vi har været belastet af siden anden halvdel af 2008.

Han fortalte om, hvordan der dagligt var køer ved disken i den akasse, han er ansat i. Køer af folk, der havde mistet deres arbejde på grund af den økonomiske krise.

- Vores a kasse har rigtigt mange medlemmer fra byggebranchen, og vi ved jo alle, at netop byggebranchen er specielt hårdt ramt af krisen, fortsatte han som forklaring på, at netop han og hans akasse var specielt hårdt belastet af travlhed i disse måneder.

Han måtte dog indrømme, at der var et lyspunkt for hans og hans kollegers vedkommende. De risikerer ikke selv at blive kastet ud i arbejdsløshed lige foreløbig, for det er mange år siden, der sidst har været så meget arbejde til netop hans fag.

- Mange af vores "kunder" kommer direkte fra deres fagforening, hvor de først har henvendt sig med deres nyopståede problem, nemlig at stå uden job. Det er faktisk lidt bemærkelsesværdigt, at så mange ansatte slet ikke gør sig klart, at fagforeninger og A-kasser er to forskellige ting. Men det hænger måske sammen med, at de i hele deres erhvervsaktive liv aldrig har haft behov for at besøge en a kasse.

Tags: ,

Kommentarer er lukkede.